Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Kommunikation

Den daglige kommunikation prioriterer vi er mundtlig ved aflevering og afhentning af dit barn.

Derudover benytter vi AULA til den skriftlige kommunikation. Det er her I vil kunne finde oplysninger fra dagens aktiviteter i barnets gruppe i børnehuset, samt generel information til alle forældre. Det er også i AULA at I som forældre, skal registrere komme/gå tider, ferie og sygdom. I har også mulighed for at skrive en besked til os i AULA.

Modtagelse af børn

Inden jeres barn starter i institutionen sender vi jer en mail med en invitation til at kontakte os om et opstartsmøde.

Det er kontaktpædagogen der aftaler mødet med jer i vuggestuen eller børnehaven og dagsordenen for mødet er:

  • at høre om jeres barn
  • tale om forventninger
  • indkøring af jeres barn.

 

Den lovpligtige sprogvurdering 

Som led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling, sprogvurdere vi børn i 3 års alderen. Dette er for at sikre at vi støtter op om barnets optimale sprogudvikling og hvis der viser sig behov for yderligere tiltag, sikrer vi selvfølgelig at dette sker.

4 årige

Hvis I som forældre eller vi som børnehus vurdere at der er behov for en samtale omkring jeres barn, tilbydes dette.

5 årige

Når jeres barn fylder 5 år, udarbejdes der i børnehuset en SPU (SkoleParathedsUndersøgelse) og når den er færdig, vil I forældre blive kontaktet af barnets kontaktpædagog, som informere jer om resultatet fra SPU'en.

 

Udover de ovenstående mødemuligheder, er vi altid åben overfor at holde et møde med jer forældre, omkring jeres barn, hvis I har behov for det. Det være sig stort som småt.