Her på hjemmesiden ønsker medarbejderne at give jer information om Børnehuset Nørre Aaby, som kan være nyttig for jer i opstarten og måske senere hen. Vi vægter den daglige dialog med jer forældre højt så vi sammen skaber de bedste rammer for trivsel, udvikling og læring for jeres barn, når I kommer ind i vores huse. Vi ønsker jer hjertelig velkommen i Børnehuset Nørre Aaby og glæder os til at lære jeres familie at kende, samt samarbejde med jer om jeres barn.
Børnehuset Nørre Aaby er et dagtilbud for 0-6 årige børn, fordelt på 2 matrikler med 5 km. afstand.
Søstjernen som er beliggende i Føns, er normeret til 12 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn.
Søstjernen er vores lille perle, som har til huse i en gl. skole, der ligger placeret i et naturskønt lokalsamfund med en dejlig strandgrund til rådighed.
I Søstjernen vægtes de nære og tætte relationer højt, og kontakt med lokalsamfundet er en naturlig del af hverdagen. Stranden og den hyggelige legeplads med gamle frugttræer danner ramme for aktiviteter og gode lege.
Mikkelsbro der ligger i Nørre Aaby, har Nørre Aaby Skole og Vestfyns Hallen som nærmeste naboer og er normeret til 20 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. I Mikkelsbro er børnehavebørnene ikke opdelt i faste aldersgrupper, men er derimod blandet i alderen 3-6 år. Denne blanding giver børnene de bedste muligheder for at danne gode og tætte relationer på tværs af alder, hvilket styrker fællesskabet. Hver afdeling er indrettet med læringsrum, der danner rammerne for leg og aktiviteter. Her bliver børnene udfordret og stimuleret i deres nærmeste udviklingszone, så de får de bedste forudsætninger for læring og udvikling. Hvis du vil vide mere om Mikkelsbro så klik her for at komme til institutionens hjemmeside.